Næste koncert

Du kan se hele vores koncertkalender her.

Har du besøgt vores YouTube-kanal?

Booking

Send en mail til bookeren 
eller ring 2363 9983 


Vokalgruppen Voicebox er et aarhusiansk a cappella ensemble bestående af 15 sangere fordelt på 7 stemmegrupper, og de er de stolte vindere af SYNG-prisen 2009 uddelt ved Aarhus Vocal Festival samme år. Gruppen opstod i februar 2007 og har siden prøvet at skabe en anden form for a cappella-musik end den, folk normalt forbinder genren med – nemlig en mere hård og rå lyd i stedet for det klassiske melodiøse og ultra harmoniske. Voicebox synger alt fra klassiske hits som ”All you need is love” af The Beatles til nyere popnumre som ”Rumour has it” af Adele i op til 8-stemmige satser, og gruppen inkorporerer beatboxing og andre former for stemmepercussion i numrene. Størstedelen af Voicebox' repertoire er kendte numre arrangeret af dirigent Kristine Tjørnholm.

Voicebox' sangere er i sig selv meget forskellige, men fælles for dem alle er glæden ved at lave noget enestående og ønsket om at optræde med dette over for et medlevende publikum. Intentionen er at overraske tilhørerne og sikre dem en oplevelse af høj musikalsk kvalitet, som med garanti ikke vil gå i glemmebogen lige med det første.

Yderligere information: Martin Bille, tlf. 60 19 51 18, booking@voicebox.dk